Det er en stor fornøjelse at byde velkommen til reception på endags-udstillingen, Dawn of the Living, skabt af den tyske kunstner, Fritz Bornstück.
Udstillingen er kun tilgængelig onsdag d. 21. april i tidsrummet 17-19 og viser malerier som Bornstück har produceret under sit CPH AIR residency.
Desuden har han lavet et fanzine, der dokumenterer projektet Cardboard Invaders, som bestod af en workshop på Fabrikken, hvor deltagerne
producerede små paphuse, der efterfølgende blev midlertidigt installeret i relation til forskellige turistattraktioner i København. Maleriernes næsten tegneserieagtige
univers, der er bygget op omkring gentagne hverdagslige elementer som ænder, huse, motorcykler, radioer og skrald, blev i Cardboard Invaders udvidet
til installatoriske undersøgelser af det offentlige rum.
My touristy approach to Copenhagen was a cocktail of Invasion/Intervention/Tourism/Terror.
The CARDBOARD INVADERS concept suddenly opened up for TOURRORISM:
Acting out short invasions on the touristy sites of Copenhagen with small buildings made out of poor materials.
Fanzinet kan købes for 100 kr. Udstillingen finder sted i Hallen.
Vel mødt!
Fritz Bornstück er artist-in-residence på Fabrikken for Kunst og Design i marts og april 2010 gennem Københavns Kommunes CPH AIR
Copenhagen Artist in Residence program. Han er inviteret af Galerie Mikael Andersen.
www.motobol.de
www.cphair.dk
www.mikaelandersen.com