Jaanus Samma

Den Estiske kunstner Jaanus Samma var FAIR-resident på FABRIKKEN fra september til oktober 2012. Til daglig er han PhD-studerende på The Estonian Academy of Arts, hvor han forsker i fremstillingen af mandlig seksualitet og homoseksualitet i Sovjettidens Estland. Han er født i 1982.

Under sit ophold i Danmark skabte Samma en fiktiv opera om en homoseksuel kolhoz-formand i efterkrigstidens Tallin.

Projektet, "The Chairman", blev udført i samarbejde med FABRIKKENs Al Masson og skuespilleren Johannes Lilleøre, og Semma vandt Köler Prize 2013 for installationen "Lodge" fra værket "The Chairman". 

Kolhoz formænd var magtfulde folk med ansvar for store områder og arbejdsstyrker. De regerede over de kollektive landmænd i den socialiserede landbrugssektor under Sovjetstyret. En af disse formænd er hovedpersonen i Samma’s projekt. “The Chairman” er en fiktiv opera baseret på virkelige hændelser, og de forskellige scener fra operaen over formandens liv er fotografisk “dokumenteret” af Samma.   

Ved at vælge opera som fortælleform lægger Samma vægt på dramaet omkring hovedpersonen, formandens, liv. Hans karriere kom til en brat ende, da han i 1960'erne blev anklaget og dømt for homoseksuelle handlinger. Homoseksuel praksis var ulovlig helt op til 1992. Efter hans dom blev den tidligere formand mindre forsigtig og efterhånden blev han ret berygtet for sin socialt aktive livsstil, der fortsatte helt indtil hans livs tragiske slutning i armene på en formodet Russisk soldaterprostitueret i 1990.

Gennem sin forskning har Samma fået adgang til Sovjetstyrets filer om formanden. Disse filer er centrale for projektet, men trods mange grusomt detaljerede vidneudsagn fra venner, elskere og bekendte er der stadig mange ubesvarede spørgsmål og tvivlsomme motiver. Gennem disse filer opnår vi meget mere end omridset af en mand der gjorde indtryk på sin tid. En mand, der på trods af at han var en dekoreret krigshelt, en magtfuld formand og en vellidt selskabsløve, i sidste ende ikke blev set som mere end en simpel kriminel.

De billeder Samma skaber udspiller denne tragedie. Med brug af et enkelt spotlight, meget enkle redskaber og en enkelt skuespiller på scenen, i et tomt teater, bliver operaen om formandens liv lydløst indfanget.

Sammas tableaux vivants anvender teaterets glamour, de strålende lys og fløjlsforhænget. Skuespillet udspilles i perfekt samspil med omgivelserne - dramaet flyder ud i teaterrummet. Når man ser på The Chairman, er det svært at forestille sig et mere oplagt tilfælde af opstillet fotografi. Og det er præcis denne tydelighed, der giver kunstværket sine undertoner af noget andet. Fraværet af publikum, tydeligst på billedet af de tomme tilskuerpladser, peger tilbage på fortællingen, den fiktive opera og det faktum, at formanden udspillede sit kærlighedsliv i al hemmelighed snarere end foran et stort publikum.

Jaanus om sit ophold på FABRIKKEN:

“I didn't expect to be able to work so much during my residency because usually it takes so much time and energy to understand how things are. It happened so because FABRIKKEN functions very well in many levels. They are motivated to help and work with people who are in residence.

The FAIR program is important because it is for artists from Nordic and Baltic regions. Artists who have something in common already. I already heard of many of the artists whom I met during my residency, I knew their work and often we had friends in common. It's important to support something which already has some sort of base, simply because it makes it more likely that these relations will develop. I have been in residencies before and I can tell from experience that this has been the best programme.”

Fakta

FAIR-resident
September-oktober 2012

Jaanus Samma er vinderen af Köler Prize 2013 for installationen "Lodge" fra værket "The Chairman", udført på hans FAIR residency.

Links

jaanussamma.eu