Katarina Šević

Den serbiske kunstner Katarina Šević, som var Paths Crossing-resident på FABRIKKEN i foråret 2012, bevæger sig i sin praksisk fra det objektbetonede over det tekstuelle til det mere flygtige og performative. De mange forskellige udtryksformer har dog det tilfælles, at de berører fortællingens rolle i samfundet og særligt de måder, vi forvalter magtrelationer, arv og erindring.

Katarina Sevic er født og opvokset i Novi Sad, Serbien, men flyttede i 1999 til Budapest, hvor hun i 2004 opnåede en MA fra kunstakademiet. Læs interview med Katarina.

Reskilling - works in progress

1. juni 2012 holdt Katarina Šević finissage på sin udstilling "Reskilling", som blev til under det tre måneder lange Paths Crossing residency-ophold på FABRIKKEN. De udstillede værker var works in progress og hørte til et større kompleks af ideer i Sevic’s kunstneriske praksis.

På et mobilt podie ses en mannequindukke, der bærer en skræddersyet cocktailkjole af de fineste materialer. På silkestoffets pixelerede print toner hovedet af en mand i uniform frem, og værket bærer da også titlen "Headdress". Men selvom det er tydeligt, at værket kan bæres som kjole, forekommer denne funktion løsrevet fra umiddelbar anvendelighed og hentyder svagt til eventuelle tidligere eller kommende performances eller måske endda noget ceremonielt.

Katarina giver os ingen anden tekstmæssig nøgle end titlen og åbner således værket for beskuerens egne fortællinger. Rundt om "Headdress" er en række mindre trægenstande placeret. De relaterer sig til et igangværende projekt: "News from Nowhere", som er baseret på William Morris roman af samme navn fra 1890.

Romanen beskriver en smuk, socialistisk fremtidsvision, hvor den private ejendomsret er ophævet, og mennesker lever i fred og fordragelighed. Staten er opløst, og skønhed, næstekærlighed og menneskelig frembringelsesevne er i højsædet. Romanens hovedperson falder i søvn i 1890’ernes London og vågner samme sted - 120 år senere - med påklædning og genstande i lommerne, som virker besynderlige i en fremtid med skønhed og overflod. Den nye verden husker kun fortiden svagt, og hovedpersonen bliver derfor nødt til at se fortidens frembringelser med fremtidens øjne.

Sevic's objekter kan i denne kontekst ses som omarbejdede modeller af dagligdagsgenstande, der kunne tjene som kuriosa på fremtidens museum. Disse genstande stiller ikke blot spørgsmål til, hvordan vores nutidige samfund eventuelt vil blive husket i fremtiden; de leger også med tanken om, hvordan fortiden ville se ud, hvis vi skulle rekonstruere den ud fra enkelte objekter.

"Reskilling" bygger videre på et korpus af idéer i Sevic’ praksis og forbinder tidligere værker med fremtidige. De udstillede værker befinder sig i feltet mellem objektbetonet taktilitet og performance-opløsning, hvor genstande, der tidligere havde et bestemt formål, bliver fjernet fra deres kontekst. Performancen bliver således fiktiv, men genstandene forbliver.

Tidligere værker

"Social motions" fra 2007 var en masseperformance orkestreret af Sevic på en ødemark i Berlin, hvor flere end hundrede mennesker traverserede et ellers afspærret og ubeboet område i langsom gang og uden at tale.

Selv dokumentationen fra denne performance er overvældende i udtrykket. Med armene ned langs siden og med en vis afstand til hinanden bevæger menneskemassen sig lydløst hen over en mark, der fremstår som et åbent sår i en hærget bys midte. Som et tavst eftersøgningshold tilbagelægger de afstanden henover området uden andet mål end afspærringen på den anden side.

I værket "House Museum" (2007) fylder Katarina et udstillingsrum med genstande i glasmontrer, som er behørigt oplyst, mens resten af rummet ligger hen i skygge. Det er der ikke noget underligt i; beskueren er tryg i sin rolle. Genstandene i montren skal studeres med interesse, og forventningen om at betragte arkæologiske fund fra en svunden tid bliver ikke gjort til skamme.

I montrerne ligger de genstande, som Katarina fandt, da hun vendte tilbage for at genopbygge familiens sommerhus i Kroatien efter krigen. En bøjet ske, en sprutflaske, nogle potteskår, en kniv. Nogle af genstandene er fra krigens tid, andre stammer fra tiden før. De mange genstande er grupperet efter periode og fremstår som de narrative spor, de er. De siger ikke noget og er ikke ledsaget af lange tekster; alligevel fortæller en ordløs historie det, man ikke kan tale om.

Katarinas statement

In my work I utilize and integrate diverse strategies of observation and communication, questioning the vehicles of design and patterns in society. I am interested in particular artifacts from the social sphere, their forms and elements, in order to question defunct symbolism and processes of the embodiment of collective knowledge and memory.

Fakta

Paths Crossing-resident
Marts-juni 2012

Links

Om Katarina Sevic

Interview

Paths Crossing

Relaterede emner

Interview med Katarina Šević

Please tell me about the project that you’re working on in Copenhagen as part of the Paths Crossing program... Læs mere.