Lise Nørholm - Før arkivet lå en mark

Marts 2012:

"Før arkivet lå en mark". Sådan hedder det store maleri, som Lise Nørholm arbejder på i hallen.

Værket, der måler 20 x 2,5 meter, skal udsmykke Metro-byggepladsen ved Nuuks Plads på Nørrebro, lige ved siden af Landsarkivet, og refererer på mange måder til sine omgivelser. Ud over arkivgrunden er både Brorsons Kirke, hundeluftegården og Nuuk tænkt ind i motiverne.
 

Til august bliver maleriet hængt op. Helt præcist på hjørnet af Jagtvej og Hans Egede Gade. Og 6 måneder senere bytter det muligvis plads med et af de andre værker i Byens Spejl - udsmykningsprojektet, hvor forskellige kunstnere laver stedsspecifikke værker til hegnene omkring Metro-byggepladserne.

Projektet er arrangeret af Foreningen Hovedstadens Forskønnelse i samarbejde med Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum, Byens Hegn og Metroselskabet. Initiativet er støttet af forskellige danske fonde.

Maleriet har været undervejs siden januar, og Lise regner, der går en uge mere, før sidste penselstrøg er lagt.

Relaterede emner

Lise Nørholm

Lise Nørholm bruger forhåndenværende ord og figuration. Meddelelser, der har været ude og vende i det offentlige ... Læs mere.

Lej Hallen

Kræver dit værk plads? Har du brug for et rum med højt til loftet og perfekt lysindfald, hvor du kan udfolde dig k... Læs mere.