Det Perfekte Menneske

Foto: Marika Seidler. Plakat: Medicinsk Museion

Børn og unges møde med biologi og billedkunst

Det Perfekte Menneske er et interdisciplinært kunstprojekt med vægt på biologi, skulptur, tekstimprovisation og formidling. I workshoppen perspektiverer vi begreberne realisme og abstraktion biologisk og kunstnerisk.

"Det indsamlede menneske"

Vi starter med et besøg på Medicinsk Museion, hvor elevernes forestillinger om kroppen udfordres i udstillingen "Det indsamlede menneske". Udstillingen spænder fra abstrakte billeder af celler i mikroskop til Wunderkammer-skabe med surrealistiske kropslige mutationer.

Realisme og abstraktion er i hovedsædet

Resten af workshopdagene er vi på Fabrikken for Kunst & Design. Vi skriver faktuelle tekster med kroppen for øje og improviserede tekster i en mere abstrakt ramme. Eleverne gør sig fysiske erfaringer med realisme og surrealisme igennem skulppturarbejde via:

  • realistisk afstøbning af eget ansigt (7.-9. klasse) eller hånd (5.-6. klasse)
  • surrealistisk blind-modellering af eget ansigt

Sanserne vil blive brugt fuldt ud.

Sidste workshopdag formidler hver elev sin tekst i samspil med sine skulpturer.

Læringsmål

Undervisningsniveauet tilpasses klassetrinnet. Se mere om læringsmålene for forløbet her.

En humanbiologisk huskunster-workshop

  • INTRO 1 dag på Medicinsk Museion
  • WORKSHOP 3 dage på Fabrikken for Kunst & Design
  • TIDSPUNKT efterår/vinter 2016 og vinter 2017
  • ELEVER 5.-9. klasse
  • UNDERVISERE historiker/biolog og billedkunstner

Medicinsk Museion underviser museumsformidler og historiker Thorbjørn Søndergaard Bornhøft om menneskets biologiske ophav, baseret på udstillingen "Det indsamlede menneske". Undervisningen på Fabrikken for Kunst & Design i skulpturarbejde, tekstimprovisation og tekstfremførelse varetages af Marika Seidler.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond Huskunstnerordningen, Åben Skole samt Velfærds- og forskningsfonden.

Marika Seidler er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. I 2006 startede Seidler med at undervise på Statens Museum for Kunst. Siden 2006 har hun undervist børn og unge i længere kunstprojekter i samarbejde med bl.a. Nikolaj Kunsthal, Zoologisk Have, J.F. Willumsens Museum, Åben Skole og Kulturboost i Københavns Kommune, Fabrikken for Kunst & Design og Brandts Kunsthal Odense. Seidler har boet og arbejdet i Indien, Benin, Mellemøsten og USA.

Relaterede emner

Om FABRIKKEN

FABRIKKEN for Kunst og Design er et produktions- og videnscenter i København, hvor professionelle kunstnere og desig... Læs mere.

Outreach

FABRIKKENs outreach udspringer af en nysgerrighed over for vores nærmeste naboer og medmennesker. FABRIKKEN ligger i... Læs mere.

Det Perfekte Menneske - læringsmål

Læringsmålet er, at eleverne gennem det fysiske skulpturarbejde får en fornyet tilgang til:

<... Læs mere.