Emma Smith

Engelske kunstner, Emma Smith, var residencykunstner på FABRIKKEN for Kunst og Design i februar og marts 2014 i Cph Air-programmet. 
Emma Smith var inviteret af residencykoordinator, Mille Winther, til at lave et kunstprojekt til udstillingsrammen ’Sweet Sundholm'.

Emma udviklede, i samarbejde med en gruppe kvindelige brugere fra Multiværkstedet i Sundholms Aktivitetscenter, projektet ’COMMORANCE’, et stedsspecifikt, relationelt kunstprojekt, som handlede om ’at være sammen og arbejde sammen’ i et midlertidigt rum.

Sammen syede gruppen tæpper til brug af andre hjemløse i kvarteret, og på tæpperne blev der påsyet inviterende udsagn på dansk, engelsk og grøndlandsk som ’Velkommen’, ’Ha’ en dejlig dag’, ’Skal vi danse’?

Projektet udmundede i en mobil tæppeworkshop - en kunstevent i Sundholms Aktivitetscenter onsdag d. 26. marts kl. 9.30 - 12.00. Her var alle interesserede inviteret til at sy fælles tæpper og spise brød og honning fra de lokale Bybier.  

Emma Smith har bl.a. udstillet på Tate Modern, ICA og Showroom i London, og hun deltog i 2011 i netværksseminaret Take pART om deltagerbaserede kunst- og udstillingsprojekter, afholdt af FABRIKKEN for Kunst og Design og Kunsthallen Nikolaj i København. 

Detaljer syet på et af de mange tæpper, som blev lavet til hjemløse i Sundholmskvarteret.
Fremmøde til tæppe-workshop.
Arbejdsprocessen er i gang.
Emma Smith fremviser et af de færdiglavede tæpper.

Fakta

Cph Air-resident
Februar-marts 2014

Links

Emma Smith

Relaterede emner

Artist talk med Emma Smith

Emma Smith holder artist talk onsdag d. 26. februar i CPH AIR-atelieret (nr. 41 på 1. sal) kl. 12.30. Emma vil båd... Læs mere.

FAIR-resident april-maj: Anna Lundh

Anna Lundh er FAIR resident i månederne april og maj.. Læs mere.