Kah Bee Chow

Kah Bee Chow, Drift, 2016

Kah Bee Chow er født i Malaysia af kinesiske forældre, opvokset i New Zealand og bosat og uddannet i Sverige. Hendes praksis er eklektisk, og trods sin unge alder har hun en imponerende række af udstillinger bag sig. 

På FABRIKKEN skal Chow arbejde med projektet Drift, der tager udgangspunkt i digital overvågning eller snarere i overvågningens fallit. Chow er særligt interesseret i de fejl og blinde vinkler, som indimellem gør overvågning ubrugelig og indimellem åbner andre muligheder. Kunstneren udforsker, hvordan både mennesker og dyr kan undslippe overvågning og således være et dirty pixel i et hav af satellitbilleder. ”Hvilken slags pause er mon mulig? Hvordan kan en krop skjules fra synsfeltet? Hvordan bliver man usynlig?”  

Over en periode på to måneder vil Chow undersøge ’forsvindinger’ optaget af forskellige typer af overvågningsteknologi. Centralt står de øjeblikke, hvor sporingsudstyr eksempelvis mister færten af en microchippet dyr, optagelsen af et kornet og sløret foto i jagten på vragdele, øjeblikke hvor forseglede indhegninger i menneskets verden bliver ofre for det uendelige.  

Chow vil arbejde aktivt med den københavnske arkitektur og dens eksisterende overvågning og inkorporere observationerne i sit arbejde. Med dette materiale vil hun udvikle en ny serie af skulpturer, video samt tekstbaserede værker, der forholder sig til forsvindingsruter og –øjeblikke. Chow vil eksperimentere med motorer, robotteknik, tekstiler og registrerende systemer, der skal opbygges skulpturelt og opføre sig som bevægelig arkitektur og ’dyr.’ 

 

D. 29. januar inviterede Kah Bee Chow til visning i FABRIKKENS hal (alle fotos vedrører visningen):

On Friday afternoon, Kah Bee will present some ongoing experiments developed during her time here at Fabrikken. They include sheets of glass from a discarded aquarium found on the footpath after Christmas, salvaged materials from renovations at Fabrikken over the past months, the projected flight path of a missing plane, some foreign currency and one puffy animal.
 

Detail, Drift 2016
Detail, Drift 2016
Detail, Drift 2016

Fakta

FAIR resident
December 2015 og januar 2016

Links

Kah Bee Chow

Relaterede emner

Open Call: FAIR residency Copenhagen 2017-18

Applications for the residency period 1 October 2017 – 1 July 2018 will be accepted until 5 June 2017 (closing tim... Læs mere.