Henrik Menné

"Mange af mine skulpturer er maskiner, instrumenter eller apparater, som er i gang med et materialeeksperiment. De er ofte dynamiske og processuelle i den forstand, at skulpturen er en proces, der udfolder sig i samme fysiske rum som beskueren - dog (stort set) altid uafhængig af denne.

I mine traditionelle værker indgår selvbyggede og lavteknologiske maskiner, der i løbet af en udstillingsperiode transformerer materialer som savsmuld, voks eller metal til midlertidige former. Disse værker insisterer på en materiel tilstedeværelse - en objektkarakter – tyngdekraften og maskinens gentagene bevægelser er en væsentlig medspiller i materialets formdannelse. Centralt for disse værker er imidlertid den minimale forskydning over tid og en accept af det fremkomne. De temporære ’produkter’ er aldrig ens." - Henrik Menné.