Karen Land Hansen

"Unmanned Future#4 / Your Silence is Unsettling" (2007) og "Echo Monument" (2009)

Karen Land Hansen arbejder med skulptur, installation, akvarel og collage. I værkerne tematiserer hun mennesket - kroppen, erindring og forestillingsevne - i relation til et særligt vidensområde, et specifikt sted eller begivenhed.

Overordnet set interesserer Karen sig for spændingsfeltet mellem det imaginære og det virkelige. Igennem arbejdet med materialet undersøger hun forskydninger af det genkendelige hen imod det mere obskure, men værkerne er altid konceptuelt og konkret forankret i den ’virkelige’, faktuelle verden. Eksempelvis tager Karen i værket "Echo Monument" (Sculpture By the Sea, 2009) udgangspunkt i stedets historie, i Landsudstillingen fra 1909 ved Århus Bugt. ”Echo Monument” bestod af en række skulpturelle modeller i størrelsesforholdet 1:10 af nogle af de mest karakteristiske pavilloner på Landsudstillingen 100 år tidligere. Når man nu i 2009 gik under de skeletagtige træpavilloner, kunne man høre musik fra perioden omkring 1909 fra højtalere, der var integrerede i skulpturen.

Den teknologiske udvikling er et tilbagevendende omdrejningspunkt hos Karen Land Hansen f.eks. i det fortsatte ”Unmanned Future”-projekt (2004-), hvor hun tager afsæt i udviklingen af ubemandede, højteknologiske luftfartøjer (Unmanned Aerial Vehicles). Serien af drone-skulpturer udviklede hun, mens området stadig var relativt ukendt. Siden er den ubemandede krigsførelse blevet højaktuel og nærmest ’mainstream’.

Undersøgelser af forskellige materialer og deres potentialer er helt centralt i Karen Land Hansens arbejde. I en del af installationerne indgår håndlavede skulpturelle modeller af maskiner eller arkitektoniske strukturer, ofte i et samspil med immaterielle medier som lys, lyd eller videoprojektion. I undersøgelser af akvarel-mediet har Karen bl.a. lavet en bog, der er en pseudo-introduktion til luftkamp-taktik (”The Little Book of Air Combat Tactics”). Hun har lavet akvarel-animationer og i de seneste år akvarel-collager. Karen er optaget af velkendte materialers brug og af deres tradition. Med dette for øje søger hun at udfordre materialet og skabe et nyt udtryk. Bearbejdelsen af materialet danner nye betydningslag, og den er en del af det flertydige udtryk, som Karen tilstræber i det endelige værk.

Senest har Karen arbejdet på collage i store formater med træsnit og tryk fra træplader (fra serien ’De Afviste’).

English

Karen Land Hansen's work comprises a number of media; video installation, sculpture, water colour animation and drawing. Underlying as a key theme in all the work is the relationship between the fictional and the factual, and the work engages the contradictions and overlappings between those two realms.

The sculptural works combine physical/sculptural objects with scenographic effects; light and video projection. The videos are often rooted in documentary footage and the sculptural elements relate to the already existing in our current urban or technological environment - or to historical objects. Many of these works focus on non-visible structures, or "hidden" worlds, which are brought to view in the installations. These can operate literally, metaphorically or historically.