Magnus Frederik Clausen

Øverst: Landscape modern oil painting canvas painting abstract oil painting wall hanging, 2017. Foto: Kristian Touborg. Nederst: Dragging myself to the gym, 2016.

Magnus Frederik Clausen (f. 1981) tager i sin kunstneriske praksis udgangspunkt i maleriet som et rum for studier og eksperimenter i proces og materialitet. Clausen er optaget af maleriets betydning og repræsentation, som han udforsker igennem en konceptuel tilgang til maleriet. Her prøver han at belyse mediets sproglige kvaliteter i forskellige kontekster.

Clausen har tidligere stået bag udstillingsstedet TTC Gallery (2006-2011), udstillingsansvarlig for Danske Grafikere (2013-2015) og er nu en fast del af den nomadiske udstillingsplatform JIR SANDEL.

Udvalgte tidligere udstillinger: Arti (NL), 56th Venice biennale (IT), Accademia di Romania (IT) Museum Palazzo Lucarini (IT), Overgaden (DK), Kunsthal Charlottenborg (DK), 60th Berlin international film festival (DE), Maison du Danemark (FR), SMK (DK).