Organisation

Fonden FABRIKKEN for Kunst og Design er en almennyttig virksomhed, organiseret som en erhvervsdrivende fond, der uddeler arbejdsfaciliteter (atelierer) til professionelle kunstnere og designere. Fondens kerneopgave er at skabe gode rammer for professionel kunst- og designproduktion i Danmark. Dermed tjener FABRIKKEN til at understøtte husets faste kunstnere og designere, såvel som øvrige professionelle kunstnere og designere i Danmark. Københavns Kommune stiller bygningen til rådighed huslejefrit, og FABRIKKEN modtager således et indirekte årligt kommunalt tilskud.

Fondens formål, er:

  • at tilvejebringe værkstedsfaciliteter for kunstnere og kunsthåndværkere, fortrinsvist fra vækstlaget
  • at tilvejebringe udviklings-, uddannelses- og inspirationsmuligheder for disse kunstnere og kunsthåndværkere,
  • at tilvejebringe muligheder for realisering af kunstneriske/kulturelle projekter,
  • at øge de enkelte kunstneres muligheder for dialog med og respons fra et større publikum.

Dette søges fremmet gennem driften af Fonden FABRIKKEN for Kunst og Design i København, ved at:

  • Tildele værkstedsfaciliteter til kunstnere,
  • udleje produktionsplads til få produktions-værksteder, der fortrinsvis har kunstnere, teatre o. lign. som kunder,
  • tilbyde administrativ assistance i forbindelse med realiseringen af projekter
  • tilbyde uddannelse og kurser

Bestyrelse

FABRIKKENs bestyrelse består af repræsentanter udpeget af hhv. Amager Kultur, Akademirådet, Dansk Kunstnerråd og FABRIKKENs brugere samt af bestyrelsen selv. Bestyrelsen er fondens øverste organ, og er ansvarlig for at tegne Fondens overordnede rammer og strategiske retning.

Den nuværende bestyrelse for Fonden FABRIKKEN for Kunst og Design er:

  • Bjørn Karsholt, formand (udpeget af Amager Kultur)
  • Nicolai Lund Overgaard, næstformand (udpeget af Akademirådet)
  • Tanya Lindkvist (udpeget af FABRIKKENs brugere)
  • Kerstin Bergendal (udpeget af Dansk Kunstnerråd)
  • Kirsten Bagge Nielsen (udpeget af FABRIKKENs brugere)

Direktør

Den daglige ledelse varetages af FABRIKKENs direktør, Charlotte Malte, som er ansvarlig for fondens organisering, drift og udvikling.

Kontor

Fonden driftes af direktøren i samarbejde med følgende medarbejdere:

Maria Gry Bregnbak, Udviklings- og Residencyansvarlig

Katrine Duelund, Administrativ medarbejder

Sidsel Søgaard Spas, Projekt- og Udviklingsmedarbejder

Find kontaktoplysninger på FABRIKKENs medarbejdere her.

Brugerråd

Brugerrådet repræsenterer FABRIKKENs kunstnere, designere og kunsthåndværkere og fungerer som rådgivende organ og leverer som sådan input og sparring til fondens bestyrelse og ledelse. Brugerrådet består af fire kunstnere/designere, som vælges for en fireårig periode af og i blandt FABRIKKENs atelierbrugere. Brugerrådet inddrages i forhold, der har væsentlig betydning for kunstnere, designere og kunsthåndværkere på FABRIKKEN.

Det nuværende brugerråd på FABRIKKEN er:

  • Isabella Solar Villaseca
  • Maria Nørholm Ramouk
  • Kasper Kyster
  • Signe Vad

Vedtægter


God fondsledelse


Årsrapport

Læs FABRIKKENs årsrapport for 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021 og 2022.