Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Artist Talk: Sirkku Rosi – FIDA Resident

september 3, 2020 @ 14:30 15:30

Kom forbi og hør FABRIKKENs nye resident, Sirkku Rosi, fortælle om sit kunstneriske virke.

Det sker torsdag den 3. september kl. 14.30-15.30 i lokale 22 på FABRIKKEN for Kunst og Design.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding pr. e-mail til Maria Bregnbak på mb@ffkd.dk. Der vil være et begrænset antal pladser til talken. Talken foregår på engelsk.

Vi følger myndighedernes anbefalinger i forhold til COVID-19 og sørger for god afstand og masser af håndsprit.


Om Kunstneren

Sirkku Rosi (f. 1987 i Tampere, Finland) er første fysiske resident på FABRIKKEN efter forårets COVID-19 pause. Hun er uddannet fra Aalto University School of Arts and Design i Helsinki, og bor og arbejder til daglig i Finland.

Rosi arbejder primært med akvarel og performance, hvor hun ofte behandler temaer, der tager udgangspunkt i kropslighed og hun portrætterer krop og kød på sin helt egen særegne måde. Selv kalder hun sin motivverden for et diminutivt kødkarneval, hvor hverdagens små ritualer udforskes med sans for det absurde. Resultatet er en kropspositivistisk ode til kødet og til det levede liv. Sirkku Rosi har bl.a. udstillet i Helsinki, Düsseldorf og Berlin.


Rosi er tilknyttet residency-programmet FIDA, der blev etableret i 2019 i et samarbejde mellem Finlands Kulturinstitut i Danmark og FABRIKKEN for Kunst og Design. Programmets formål er at skabe et stærkt netværk mellem den finske og danske kunstscene, samt introducere en finsk kunstner til et dansk kunstmarked.


Besøg Sirkku Rosis hjemmeside: http://sirkkurosi.com/

GRATIS

FABRIKKEN for Kunst og Design

Sundholmsvej 46
København S, 2300 Danmark
+ Google Maps