Haven er aldrig for gammel til at plante noget nyt, siger vi: Performance af Maria Nørholm Ramouk
Torsdag den 18. november inviterer FABRIKKEN Open til performance af Maria Nørholm Ramouk.
Kl 17.00 fremføres performancen ”Haven er aldrig for gammel til at plante noget nyt, siger vi”. Performancen er skrevet og instrueret af Maria Nørholm Ramouk og fremføres af fire performere.
Performancen vil, som resten af Nørholm Ramouks billedkunstneriske praksis, beskæftige sig med ensomhed, gentagelsen som tryghed og fællesskabers styrke.
”Haven er aldrig for gammel til at plante noget nyt, siger vi” er en del af FABRIKKENs nye format FABRIKKEN Open, som inviterer offentligheden indenfor til kunstoplevelser og er støttet af Ny Carlsbergfondet.
Performancen starter kl 17.00 og kan opleves i FABRIKKENs produktionshal, med adgang fra bagsiden af bygningen.
Der vil blive budt på snacks og kaffe/te.
Performancen er åben for alle.
Maria Nørholm Ramouk har en MFA og en Minor i Kunst, Skrift og Forskning fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.
Se mere af Nørholm Ramouks praksis her: https://marianorholm.com/