Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Åbent Hus & fernisering af FABRIKKENs Jubilæumsudstilling

maj 21, 2022 @ 12:00 17:00

I foråret 2021 kunne FABRIKKEN have markeret sit 30-års jubilæum som Danmarks største atelierfælleskab for professionelle billedkunstnere og designere. Fejringen blev udsat grundet Corona, men i år fejrer vi med Åbent Hus og jubilæumsudstillingen de 30 år i ’kunstens maskinrum’. Til hverdag danner FABRIKKEN og den 1000 kvadratmeter store produktionshal rammen om små og store kunstproduktioner for mere end 70 kunstnere og designere. Kom med når vi åbner dørene og byder inden for til årets Åbent Hus med kunstoplevelser for små og store.

Åbent Hus og jubilæumsudstillingen er gratis.


Til Åbent Hus afholdes fernisering på FABRIKKENs jubilæumsudstilling ’I am still in The Game’, som præsenterer værker af 65 kunstnere og designere fra stedet. FABRIKKENs direktør Charlotte Malte byder velkommen til den store jubilæumsfejring og udstillingen åbnes med performance af Maria Nørholm Ramouk. Herefter følger et tætpakket program med performances, digtoplæsning og talk. I løbet af dagen vil der være børneworkshop ved Siska Katrine Jørgensen og voksenworkshop ved Karin Lorenzen. Derudover vil det være muligt at besøge FABRIKKENs kunstnere i deres private atelierer og få et helt særligt indblik i arbejdet med kunst.  

Det vil være muligt at købe mad og drikke hele dagen.


Program:

kl. 13:00: ‘Haven er aldrig for gammel til at plante noget nyt, siger vi’ af Maria Nørholm Ramouk
kl. 13:30: ‘Død over dødstjernen’ af Signe Vad
kl. 14:00: ‘dc2tog dc(at)  dtrc chdow 2scinc blo dow(løsne)  2scinc dcblo dc(sit)  3dccl flo trc(hul)’ af Daniel Mølholt Bülow
kl. 14:30: ‘Slow-sex-death-drive’ af Teo Ala-Ruona
kl. 15:00: ‘Laurbærdialogerne’ oplæsning af C.Y. Frostholm   
kl. 15:30:Artist talk af Carina Zunino
kl. 16:00: Artist talk af Karen Land Hansen

13.00-17.00: Børneworkshop ved Siska Katrine Jørgensen
13.00-17.00: Voksenworkshop ved Karin Lorenzen

13.00-17.00: Åbne atelierer (se plan på dagen).


Udstillingen er åben følgende dage:
Lørdag d. 21/5 kl. 12.00-17.00 (Åbent Hus)
Søndag d. 22/5 kl. 13.00-18.00
Mandag d. 23/5 kl. 13.00-18.00
Tirsdag d. 24/5 kl. 13.00-18.00
Onsdag d. 25/5 kl. 13.00-18.00

GRATIS ADGANG


Åbent Hus og jubilæumsudstillingen er støttet af Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst, Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond, Nordea-Lokal, Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg. Tak til Charlottenborg Kunsthal, Billedkunstnernes Forbund BKF, Light Partner, Zonic Music og Flügger.

Gratis

FABRIKKEN for Kunst og Design

Sundholmsvej 46
København S, 2300 Danmark
+ Google Maps