Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Åbning: Michelle Eistrup // CPH: Junctions & Checkpoints

august 28, 2021 @ 15:30 16:30

Lørdag den 28. august kl. 15:30 inviterer FABRIKKEN for Kunst og Design i samarbejde med Amager Centret, til markering af åbningen af billekunstner Michelle Eistrups udstilling ‘CPH: Junctions & Checkpoints’ på centrets 1. sal overfor Pakkeservice.

Michelle Eistrup vil åbne udstillingen med en intoduktion til værket og et glas vin i centrets gårdhave kl. 15:30.
Udstillingen kan efterfølgende opleves på egen hånd i centret.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

Udstillingen er en del af platformen ’FABRIKKEN Afd. AC’ der er støttet af Amager Centret, Statens Kunstfond, 15. Juni Fonden, Amager Øst Lokaludvalg og Det Obelske Familiefond. Læs mere om FABRIKKEN Afd. AC på ffkd.dk.

Værket er produceret med støtte fra Statens Kunstfond.


Om “CPH: Junctions & Checkpoints”:
Billedkunstner Michelle Eistrup trækker på postkoloniale referencer, når hun i værket ”CPH: Junctions & Checkpoints” (2021) undersøger nutidige kulturelle knudepunkter i det offentlige rum. Knudepunkterne er udvalgte fysiske lokaliteter i byen, hvor vigtige historiske begivenheder har fundet sted. Gennem et kalejdoskopisk blik på disse byrum og steder skaber Eistrup en kunstnerisk og kritisk kommentar til de grænser og ikke-grænser, der hersker mellem kolonial arkitektur, nutidige bevægelsesmønstre og byens kulturelle knudepunkter.

”CPH: Junctions & Checkpoints” udgør i sig selv et knudepunkt, der er i konstant bevægelse. Her bliver historiske steder og nutidige fortællinger og begivenheder ufortrødent viklet ind i hinanden gennem et eksperimentelt billedsprog af roterende mosaikker. Steder og rum, der tidligere var forbeholdt den elitære magtelite, indtages og anvendes nu af mennesker fra andre økonomiske og kulturelle skel. Disse steder fremstår på en og samme tid som både genkendelige og fremmede, og det er blandt andet denne dualitet Eistrup arbejder aktivt med.

Videoværkets transformative kvaliteter fremtræder på nærmest hypnotisk vis gennem de konstante bevægelser, der samtidig fungerer som en spejling af de kulturelle knudepunkter der sammenfletter vores fortid med vores nutid.

Amager Centret

Reberbanegade 3
København S, 2300 Danmark
+ Google Maps