Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Open Studios #11

september 30, 2020 @ 17:00 19:00



Mød kunstnerne Michael Mørk, Anita Viola Nielsen og Oskar Koliander når de inviterer indenfor i deres atelierer til Open Studio #11, og fortæller om deres kunstneriske praksis. 


Om Open Studios


I samarbejde med kunstnere og designere på FABRIKKEN byder vi indenfor til en serie af Open Studios, hvor du kan få et unikt blik ind i kunstens maskinrum.

Mød nogle af Danmarks fremtrædende samtidskunstnere og designere, som vil fortælle om deres kunstneriske proces og værker. Efter besøg hos hver enkelt, byder FABRIKKEN for Kunst og Design på et glas vin, hvor det vil være muligt at stille flere spørgsmål.

Det koster 30 kr. at deltage, og billetter kan købes via Billetto eller i døren med MobilePay.

OBS: For at sikre god afstand i forhold til COVID-19, er der meget begrænsede pladser til arrangementet. Vi opfordrer derfor til, at du køber din billet i forsalg. Vi sørger for masser af håndsprit og opfordrer alle deltagere til at bære mundbind under atelierbesøgene. Vi følger naturligvis løbende myndighedernes anbefalinger.


Program


MICHAEL MØRK

Michael Mørk (1959, DK) Autodidakt. Michael Mørk har haft soloudstillinger på Esbjerg Kunstmuseum, Holstebro Kunstmuseum, Randers Kunstmuseum, Overgaden Institut for Samtidskunst og senest Møstings Hus. Michael Mørk var medlem af North Udstillingssted. Han var initiativtager og kurator (med Ruth Campau) på Paintbox, Paintbox exstensions og Box 2.0. Michael Mørk er den ene halvdel af kunstnerduoen Allan Gabi og medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen.

Michael Mørk interesserer sig for at åbne strukturer op, det være sig i installationer opbygget af moduler eller i maleriet, hvor tilblivelsesprocessen umiddelbart er blotlagt, synlig og gennemskuelig.

www.michaelmoerk.dk


ANITA VIOLA NIELSEN

Anita Viola Nielsens (1958, DK) er oprindelig uddannet grafiker, og startede som fuldtidsbilledkunstner i 1999. Anita Viola piner maleriet ud til det yderste for at finde frem til et udtryk, der ’kradser’, så hun overraskes og undres. Billederne skal generere nye syn, som kommer bag på hende. Hun havde aldrig troet, at hun skulle male disse mønstermalerier, men hun føler i dag, at hun langt fra har udtømt denne – for hende – rige kilde til nye motiver.

I dag genererer hun nye former, som skifter mellem at please og underholde i skønhedens navn og at krænge deres budskab ud via pangfarver, som indimellem forstyrres af faretruende, mørke arabesker. Disse tvetydige motiver spiller på modsætninger som kultur/natur, vesten/østen, skønhed/hæslighed, opbyggelighed/forfald.

http://www.anitaviola.dk/


OSKAR KOLIANDER

Oskar Koliander (1986, SE) er uddannet ved The Royal College of Art i London og Det kongelige Danske Kunstakademi i København i 2017. Centralt i Kolianders arbejde er en kontinuerlig undersøgelse af nye syntetiske materialer så som aluminium, karbon fibre, elektronik og meget mere. Han udforsker materialernes egenskaber, og den måde hvorpå de skubber vores samfund, og forståelsen af os selv, fremad. En evigt legende tilgang driver ham ind i nye projekter, der undersøger vores grænser, hvilket resulterer i kortlægningen af den rastløse kunstners sind.

Hovedelementerne i Kolianders arbejde er de systemer og netværk der forbinder os. Disse komplekse systemer bliver oversat til en bred variation af forskellige medier, med et afsæt i skulptur og installation. Han synliggør de usynlige netværk i virtuelle interaktioner der eksisterer i en digitaliseret socialitet med smartphones, tablets og på internettet.

www.oskarkoliander.com