Workshop i lydoptagelse

Foto: Rosa Marie Frang

 

Workshop i lydoptagelse for kunstnere – introduktion til at optage radiodokumentarer

 

Deltag på denne workshop i lydoptagelse, der henvender sig til billedkunstnere og finder sted:

8. juni 2022 kl. 10.00-14:30 i Maskinhallen, Sundholmsvej 28A, 2300 København S. 

Der er 45 pladser på kurset. Det er gratis at deltage.
Der vil være kaffe/te og lidt sødt.


Kurset vil sætte deltagerne i stand til at skabe egne lyddokumentariske værker og der vil undervejs være plads til spørgsmål og drøftelser. Kurset afholdes af billedkunstner og radiodokumentarist Rosa Marie Frang, som bl.a. har produceret en lang række dokumentarer for det tidligere Radio24syv Dokumentar og står bag det prisvindende Rosas Reality Radio. Med afsæt i sin billedkunstneriske og dokumentariske faglighed vil hun give en all-around introduktion til, hvordan man kan arbejde med den lyddokumentariske genre. 


Dagens forløb

10.00-10:45: Workshop – Introduktion til dagen og Rosa Marie Frangs egne radiodokumentarer

  • Opstart af nye projekter samt idéudvikling

10:45-11:05: Kaffepause11:05-11:50: Workshop

  • Tilrettelæggelse inden optagelse samt interviewteknik

11:50 – 12:40: Frokostpause (50 min)

12:40 – 13:25: Workshop

  • Tilrettelæggelse inden optagelse  (kort om lydudstyr)

  • Speak og lydrum

  • Tilrettelæggelse i klippefasen (kort om klippeprogram)

13:25 – 13:40: Pause

13:40 – 14:30: Spørgsmål og afrunding

Arrangementet er støttet af Billedkunstnernes Forbund BKF.


Tilgængelighed

Maskinhallen er tilgængelig via trapper, der er desværre ikke mulighed for rampe. Se kort forneden.


Tilmelding

Kontaktperson: Maria Bregnbak: mb[snabel a]ffkd.dk
Tilmelding ved mail til Maria Bregnbak. Bekræftelsesmail er billetten. Det vil være muligt at komme på venteliste i tilfælde af, at kurset bliver fyldt.


Om FABRIKKEN

FABRIKKEN for Kunst og Design er Danmarks største atelierfællesskab, hvorfra over 65 kunstnere og designere dagligt skaber kunst til ind- og udland. FABRIKKEN tilbyder attraktive faciliteter for kunstproduktion i Hovedstaden, arbejder for at styrke vilkår for kunstproduktion, og faciliterer tre residency-programmer. FABRIKKEN er desuden aktuel med udstillingsplatformen ’FABRIKKEN afd. AC’ der i udstiller samtidskunst i Amager Centret.

Previous
Previous

Kunst, håndværk og nysgerrighed: Lokale børn skaber kunstværker i pileflet

Next
Next

Flower Drop: Kunstneren Molly Haslund taber blomster i Amager Centret