Udstilling: WHY GENIUS PEOPLE LIKE ME HAS TO SUFFERING SO MUCH?
Grafik: Tuja Teiska
FABRIKKEN inviterer til fernisering af finske resident Tuija Teiskas udstilling ‘Why genius people like me has to suffering so much?’
Fernisering onsdag den 23/3 kl. 15.30-18.00
Torsdag 24/3 kl. 9.00-15.30 – åben efter aftale
Tuija Teiskas praksis udspringer af stregen eller linjen, som trækker forbindelser mellem værker i snart sagt alle medier. Fra de små papirværker til installation og performancedokumentation, fra figuration til abstraktion og fra tekstil til sæbe trækker Teiskas praksis tråde fra mange retninger.
Forbindelsen mellem værk og krop er afgørende både i konkret betydning, hvor Teiska bruger sig selv som forhåndenværende materiale, men også på det abstrakte plan, hvor kroppen som skulptur og intimiteten mellem hånd og papir er bærende søjler.
Udstillingen Why genius people like me has to suffering so much? viser værker produceret under Teiskas residency på Fabrikken.
Besøg Tuija Teiskas instagram her.
Adgang til udstillingen:
Udstillingen præsenteres i FABRIKKENs produktionshal med adgang fra bagsiden af bygningen.
Arrangementet er gratis og åbent for alle.
Udstilling og tekst på engelsk.
Udstillingen er støttet af Beckett-fonden, Den Obelske Familiefond og Statens Kunstfond.